HealthScorer

PHQ-9 depressionstest

PHQ-9 (Kroenke 2001) — ni spørgsmål, to ugers vindue, score 0–27 med sværhedsgrader. Public domain, kører i din browser. Kilder: Sundhed.dk, NICE.

Sidst opdateret: Kilder verificeret:

Hvad PHQ-9 måler

PHQ-9 (Patient Health Questionnaire 9-item) er et selvrapporteringsskema med ni spørgsmål, der afspejler DSM-5-kriterierne for en depressiv episode. Spørgsmålene dækker de seneste to uger, og hvert svar scores 0–3 (slet ikke → næsten hver dag), i alt 0–27.

Skemaet blev udviklet af Kroenke, Spitzer og Williams i 2001 og er et af de mest anvendte screeningsværktøjer i almen praksis verden over. Sundhedsstyrelsens anbefalinger og Sundhed.dk omtaler PHQ-9 som et af de instrumenter, der kan bruges til den indledende vurdering af depressive symptomer.

Tolkning af score

TotalscoreSværhedsgradForeslået næste skridt
0 – 4Minimal eller ingenSelvobservation, gentag testen hvis symptomerne fortsætter
5 – 9LetVågent ventende, overvej at gentage PHQ-9 om 2–4 uger
10 – 14ModeratBestil tid hos egen læge eller psykolog
15 – 19Moderat-sværAktiv behandling med psykoterapi og/eller medicin anbefales typisk
20 – 27SværAktiv behandling anbefales kraftigt, ved akut risiko søg hjælp i dag

Om spørgsmål 9

Spørgsmål 9 spørger specifikt om tanker om selvskade eller om at være død. Ethvert svar over nul udløser en sikkerhedsmarkering uanset totalscore. Det er ikke en arbitrær regel — det afspejler, hvordan instrumentet bruges klinisk. Hvis det er dig lige nu, så ræk ud allerede i dag.

Har du brug for hjælp nu?

  • Livslinien: 70 201 201 (åben hver dag, se aktuelle åbningstider på livslinien.dk)
  • Sct. Nicolai Tjenesten: 70 12 03 30 (kl. 20:00–02:00 alle dage)
  • Headspace (unge 12–25 år): se headspace.dk for chat og åbningstider
  • Ved akut fare — 112
  • Egen læge / vagtlæge: ring til praksis i dagtimerne, ellers regionens lægevagt

Du behøver ikke være i akut krise for at ringe. Et tidligt opkald kan forebygge, at situationen forværres.

Begrænsninger

  • To-ugers-vinduet fanger ikke kroniske mønstre, der først ses over længere tid (eksempelvis dystymi).
  • Kulturelle og sproglige faktorer påvirker, hvordan symptomer udtrykkes. Den danske oversættelse er valideret og frit tilgængelig.
  • En høj score er ikke en diagnose — kun en kliniker kan stille diagnosen efter et struktureret interview.
  • En lav score udelukker ikke depression. Hvis du fungerer dårligt i hverdagen, så søg hjælp uanset, hvad skemaet siger.

Licens

PHQ-9 er public domain. Pfizer Inc. har formelt frasagt sig ophavsretten — du behøver ingen tilladelse for at bruge, kopiere, oversætte eller distribuere instrumentet. Kilde: phqscreeners.com.

Privatliv

Alle beregninger sker lokalt i din browser. Vi ser, logger eller gemmer aldrig dine svar. Den anonyme statistik får kun en hændelse med sværhedsgraden plus et flag, hvis spørgsmål 9 var over nul — aldrig den rå score, aldrig svar pr. spørgsmål.

Ofte stillede spørgsmål

Er PHQ-9 en klinisk diagnose?
Nej. PHQ-9 er et valideret screeningsinstrument, ikke en diagnostisk test. En totalscore på 10 eller derover er den anerkendte tærskel for videre klinisk vurdering, men selve diagnosen depression kræver et struktureret klinisk interview, der ser på symptomernes varighed, funktionsbelastning og udelukkelse af andre årsager (eksempelvis lavt stofskifte eller substansbrug).
Hvad betyder de forskellige scorer?
0–4 minimal eller ingen, 5–9 let, 10–14 moderat, 15–19 moderat-svær, 20–27 svær. Tærsklen 10 bruges klinisk til at afgøre, om videre vurdering er nødvendig. Højere scorer korrelerer med større funktionsnedsættelse og større sandsynlighed for, at kriterierne for en depressiv episode er opfyldt.
Hvad betyder PHQ-9 = 10?
En score på 10 er nederste grænse for det moderate interval (10–14). Metaanalysen Levis 2019 i BMJ (29 studier, n ≈ 6730) bekræfter 10 som den bedst balancerede tærskel med cirka 88 % sensitivitet og 85 % specificitet for en depressiv episode. Sundhedsstyrelsens anbefalinger peger på denne score som det punkt, hvor en samtale i almen praksis bliver relevant. Det er ingen diagnose — det er det niveau, hvor samtalen begynder at give mening.
Hvad betyder PHQ-9 = 15?
En score på 15 ligger i det moderat-svære interval (15–19). På dette niveau anbefaler Sundhedsstyrelsen og NICE NG222 aktiv behandling: psykoterapi (KAT eller IPT) og om nødvendigt farmakoterapi med SSRI/SNRI, ofte i kombination. Kroenke 2001 (PMID 11556941) viste, at personer med ≥ 15 opfylder DSM-kriterierne for en depressiv episode i omkring 80 % af tilfældene efter klinisk interview. At vente med 15+ betaler sig statistisk sjældent.
Fra hvilken score taler man om depression?
Den kliniske tærskel er 10. Manea 2012 (CMAJ, PMID 22122776), en metaanalyse af 18 studier, bekræfter 10 som bedste kompromis mellem sensitivitet og specificitet for depression. Af 100 personer med ≥ 10 opfylder cirka 30 til 50 hele DSM-5-kriteriesættet efter klinisk interview. Intervallerne: 10–14 moderat, 15–19 moderat-svær, 20–27 svær. Scoren åbner samtalen — diagnosen sker i samtalen.
PHQ-9 = 14 — skal jeg til lægen?
Ja. En score på 14 er den øverste grænse for det moderate interval, et trin fra moderat-svær. På dette niveau anbefaler Sundhedsstyrelsen og Sundhed.dk en konsultation hos egen læge inden for cirka to uger. Egen læge kan bekræfte billedet, udelukke somatiske årsager (stofskifte, D-vitamin, søvnapnø) og henvise til psykolog eller psykiater. Ved 14 har symptomerne allerede varet mindst to uger og forsvinder sjældent af sig selv.
PHQ-9 vs GAD-7 — hvad er forskellen?
PHQ-9 måler depression (9 spørgsmål, 0–27, DSM-5-kriterier). GAD-7 måler generaliseret angst (7 spørgsmål, 0–21). Begge handler om de seneste to uger og er validerede til almen praksis. De bruges ofte sammen, fordi angst og depression overlapper — cirka halvdelen af dem, der opfylder den ene diagnose, opfylder også den anden inden for 12 måneder. Hvis scoren er høj på den ene, så tag også den anden.
Passer PHQ-9 til teenagere eller ældre?
Til teenagere 12–17 år findes PHQ-A — en tilpasning med små justeringer i spørgsmål om søvn og appetit. Denne side viser voksenversionen. For personer over 65 år er PHQ-9 valideret, men de somatiske spørgsmål (søvn, appetit, energi) overlapper med normal aldring og kronisk sygdom, så klinikere kombinerer den ofte med Geriatric Depression Scale (GDS-15). Brug resultatet som udgangspunkt for en samtale, ikke som dom.
Hvor ofte bør jeg gentage PHQ-9?
I aktiv behandling bruges PHQ-9 ofte hver 2.–4. uge til at følge effekten af psykoterapi eller medicin. Uden for behandlingsforløb giver det mening at gentage testen, hvis symptomerne ændrer sig eller efter en større livsbegivenhed. Undgå daglige gentagelser — naturlige udsving fra dag til dag kan vildlede.
Hvad sker der, hvis jeg svarede noget på spørgsmål 9?
Spørgsmål 9 handler om tanker om selvskade eller om at være død. Ethvert svar over nul — også 'flere dage' — er et klinisk signal for i dag, ikke for næste uge. Du behøver ikke være i akut krise for at ringe: Livslinien 70 201 201 eller chat via livslinien.dk. Sct. Nicolai Tjenesten 70 12 03 30 (kl. 20:00–02:00). Headspace (12–25 år) headspace.dk. Ved akut fare — 112.
Kan PHQ-9 give falsk positivt?
Ja, sommetider. Ved tærsklen 10 er sensitiviteten cirka 88 % og specificiteten 85 % (Levis 2019, BMJ). Af 100 personer med ≥ 10 opfylder 30–50 DSM-kriterierne efter interview. Scoren kan være forhøjet af lavt stofskifte, D-vitaminmangel, anæmi, søvnapnø eller visse lægemidler. En lav score udelukker heller ikke depression — hvis hverdagen ikke fungerer, så søg hjælp uanset tallet.
Hvad sker der med mine svar?
Intet. Hele beregningen kører i din browser. Vi sender, gemmer eller logger ikke dine svar. Den anonyme statistik får kun en hændelse med sværhedsgraden (eksempelvis moderat) plus et flag, hvis spørgsmål 9 var over nul — aldrig den rå score, aldrig svar pr. spørgsmål.

Kilder

  1. The PHQ-9: Validity of a brief depression severity measure — Journal of General Internal Medicine (Kroenke, Spitzer, Williams 2001) (peer reviewed, retrieved 2026-04-27)
  2. Depression — symptomer og behandling — Sundhed.dk (gov health, retrieved 2026-04-27)
  3. Anbefalinger om udredning og behandling af depression — Sundhedsstyrelsen (guideline, retrieved 2026-04-27)
  4. Patient Health Questionnaire (PHQ) Screeners — Pfizer Inc. (public domain) (guideline, retrieved 2026-04-27)