BSMAS test for afhaengighed af sociale medier (6 sporgsmal)

Hvad du skal i gang med

Bergen Social Media Addiction Scale (BSMAS) er et screeningsvaerktoj med 6 sporgsmal udviklet af Cecilie Andreassen, Joel Billieux, Mark Griffiths, Daria Kuss, Zsolt Demetrovics, Elisa Mazzoni og Stale Pallesen — publiceret i Psychology of Addictive Behaviors i 2016, generaliseret fra Bergen Facebook Addiction Scale fra 2012. Seks sporgsmal daekker de seks komponenter, forskere bruger til at definere adfaerdsafhaengighed. Omkring 90 sekunder. Ingen tilmelding. Dine svar bliver i din browser — vi ser dem aldrig. Start testen nedenfor.

• Valideret af Andreassen, Pallesen et al. (2016, Psychology of Addictive Behaviors)
• Graenser fra Banyai 2017, repraesentativ stikprove pa 5 000 unge
• 90 sekunder, 6 sporgsmal
• Privat — svar forlader ikke enheden
• Gratis og frit reproducerbar — ingen licens

Sadan beregnes BSMAS

Hvert af de 6 sporgsmal vurderes pa en 1-5 skala: meget sjaeldent, sjaeldent, nogle gange, ofte, meget ofte. Totalen ligger mellem 6 og 30. Fire baand defineres af scoren:

De seks komponenter, BSMAS-itemsene maler, kommer fra Mark Griffiths’ (2005) generelle ramme for adfaerdsafhaengigheder: fremtraedende karakter (item 1 — taenker pa sociale medier mellem sessioner), tolerance (item 2 — voksende behov), humormodifikation (item 3 — undslippe problemer), recidiv (item 4 — mislykkede forsog pa at skaere ned), abstinens (item 5 — uro nar blokeret), konflikt (item 6 — negativ pavirkning af arbejde eller skole). De samme seks komponenter bruges til ludomani og Gaming Disorder; BSMAS anvender dem specifikt pa sociale medier.

Hvad din score betyder

En score i 6-12 baandet er det ikke-problematiske interval. Monstret, forskere finder her, er typisk for voksne, der bruger disse platforme uden at de fortraenger resten af livet. En lav score betyder ikke ingen brug — mange i dette baand bruger stadig mere end en time om dagen pa sociale medier, men det folte kontroltab, som BSMAS maler, er ikke staerkt til stede.

En score pa 13-18 er der, hvor de fleste regelmaessige brugere ligger. Lidt taenken pa feeds mellem sessioner, lejlighedsvis at gribe efter telefonen nar man keder sig eller er nedtrykt, let irritation nar adgangen afbrydes — er almindelige i dette baand og er ikke kliniske fund. Scorer drifter opad, nar sovnen er kort, arbejdet stressende og personlige relationer tynde.

En score pa 19-23 er risikozonen, som Banyai 2017 definerede i en repraesentativ ungekohorte. Flere af de seks afhaengighedsagtige komponenter er til stede pa et niveau, forskere anser for bekymrende. Risikobrug er forbundet med malbare effekter pa sovnvarighed, humor og koncentration — effektstorrelser er mindre end for klinisk depression, men konsistente mellem studier (Twenge 2018; Andreassen 2016).

En score pa 24-30 er zonen sandsynligvis problematisk. Alle eller naesten alle seks komponenter er til stede pa et niveau, der forstyrrer resten af livet. Cirka 1-3% af voksne i vestlige undersogelser ligger her, med hojere andele blandt teenagere og unge voksne. Dette er ikke en klinisk diagnose — afhaengighed af sociale medier er ikke i DSM-5 eller ICD-11 som selvstaendig lidelse — men monstret er klinisk anerkendt og kan behandles.

Hvornar denne test er mest nyttig — og hvornar ikke

Nyttig til:

• En 90-sekunders selvcheck, nar noget foles forkert ved din telefonbrug, men du ikke kan navngive det
• At folge aendring over maneder efter en bevidst strukturel intervention
• At medbringe et kvantificeret tal til en laege eller terapeut
• At starte en samtale med partner eller familie om din brug

Ikke nyttig til:

• At diagnosticere en klinisk lidelse — det kraever en klinisk samtale
• At sammenligne dig med en ven, hvis brugsmonster du ikke kender i detaljer
• At fange platformsspecifikke monstre — BSMAS er platformsuafhaengig
• Born under 13 — valideringsstikproverne var 13+

Afhaengighed af sociale medier vs vane — hvad hver betyder

En almindelig forveksling: folk bruger ‘afhaengighed’ og ‘vane’ i flaeng. De er ikke det samme.

Vane er automatisk adfaerd med lav bevidst involvering. At gribe efter telefonen nar man saetter sig at vente, abne Instagram lige om morgenen, scrolle 30 sekunder mellem opgaver — kan vaere ren vane, harmlost, let at aendre med en strukturel cue (telefon i et andet rum om natten).

Afhaengighedsmonster er det, BSMAS maler: vane plus kontroltab plus pavirkning af resten af livet. De seks komponenter — fremtraedende karakter, tolerance, humormodifikation, recidiv, abstinens, konflikt — skelner de to. En ren vane kan give 8-12; et tydeligt afhaengighedsmonster giver typisk 22+.

‘Afhaengigheds’-rammen for sociale medier er omdiskuteret i forskningslitteraturen. Andreassen 2016 rammesaetter konstruktet som ‘afhaengighedsagtig brug’ frem for ‘afhaengighed’ netop fordi den diagnostiske kategori ikke findes i DSM-5 eller ICD-11. Det, BSMAS maler palideligt, er monstre af problematisk brug; om de skal kaldes afhaengighed er et separat sporgsmal.

Hvorfor strukturel aendring slar viljestyrke

Sociale medieplatforme er designet til at maksimere de seks komponenter, BSMAS maler. Det uendelige scroll, variable belonninger, push-notifikationer og algoritmiske anbefalingsfeeds blev konstrueret til at holde brugere pa platformen — Andreassen 2016 udtrykker det direkte: en hoj score afspejler designet lige sa meget som brugeren.

Denne omformulering betyder noget, fordi standardsvaret — ‘jeg vil prove at bruge det mindre’ — bygger pa viljestyrke mod en modstander bygget til at besejre viljestyrke. Strukturelle aendringer virker bedre: telefonfrie vinduer (de forste og sidste 60 minutter af dognet er bedst undersogt), daglige graenser pa platformsniveau via iOS Skaermtid eller Android Digital Balance, graskalaskaerm, fjerne de mest brugte apps fra startskaermen (sogefeltsfriktionen reducerer tankeloese abninger med 30-40% i selvsporingsstudier), notifikationsreduktion, erstatte i stedet for blot at slette.

For foraeldre, der overvejer deres teenageres brug — US Surgeon Generals advarsel 2023 om sociale medier og unges mentale sundhed rammesaetter dette som et udviklingssporgsmal: de samme seks komponenter, BSMAS maler, mapper pa belonningssystemer i teenagerhjernen, der stadig modnes. Specifikke anbefalinger inkluderer familiedaekkende telefonfri maltider og sovevaerelser, aldersafstemte platformsgraenser og samtale frem for konfrontation. 13+ stikproverne fra Banyai 2017 viser tydeligt, at risikobaandet er overrepraesenteret blandt teenagere og unge voksne.

Relaterede tests

• PHQ-9 depressionsskala — problematisk brug af sociale medier og depression sameksisterer ofte (Andreassen 2016)
• GAD-7 angstskala — angst relateret til sociale medier er en almindelig drivkraft for tvangsbetonet tjek
• UCLA ensomhedsskala — passiv brug af sociale medier kan paradoksalt oge ensomhed (Twenge 2018)

Kilder verificeret 2026-05-18

• Andreassen CS, Billieux J, Griffiths MD, Kuss DJ, Demetrovics Z, Mazzoni E, Pallesen S. The relationship between addictive use of social media and video games and symptoms of psychiatric disorders. Psychology of Addictive Behaviors 2016;30(2):252-262. (PMID 26999354)
• Andreassen CS, Torsheim T, Brunborg GS, Pallesen S. Development of a Facebook Addiction Scale. Psychological Reports 2012;110(2):501-517. (PMID 22662404)
• Banyai F, Zsila A, Kiraly O, et al. Problematic Social Media Use: Results from a Large-Scale Nationally Representative Adolescent Sample. PLoS ONE 2017;12(1):e0169839. (PMID 28068404)
• Twenge JM, Martin GN, Campbell WK. Decreases in psychological well-being among American adolescents after 2012. Emotion 2018;18(6):765-780. (PMID 29355336)
• Murthy VH. Social Media and Youth Mental Health — U.S. Surgeon General’s Advisory. 2023.
• Sundhedsstyrelsen. Born og unges skaermforbrug — anbefalinger. sst.dk.
• Born og Unge i Danmark. Digital mistrivsel og sociale medier. boernsvilkar.dk.

Privatliv

BSMAS-beregningen korer udelukkende i din browser. Dine individuelle svar og det beregnede baand forlader aldrig din enhed. Vi sender en anonym haendelse til en privatlivsrespekterende analyseservice: din sprogkode og band-strengen (f.eks. band_at_risk). Ingen ra svar, ingen data pr. item, ingen identifikation.