HealthScorer

MIDAS-migrænetest (5 spørgsmål)

Tag den validerede MIDAS-test på 60 sekunder: 5 spørgsmål om migrænerelateret funktionsnedsættelse. Stewart og Lipton 2001, anerkendt af AAN.

Sidst opdateret: Kilder verificeret:

Hvad du skal i gang med

MIDAS-spørgeskemaet måler, hvor mange dage migrænen har begrænset din aktivitet de seneste 3 måneder. Fem spørgsmål dækker tabte arbejds- eller skoledage, husarbejde, der er blevet skåret ned, og sociale eller familieaktiviteter, du har måttet aflyse. Cirka 60 sekunder. Ingen tilmelding. Walter F. Stewart og Richard B. Lipton udviklede MIDAS i 1999, validerede det i flere lande (Stewart 2000, Neurology), og American Academy of Neurology udpeger det som hovedinstrument til vurdering af funktionsnedsættelse hos voksne med migræne. Dine svar bliver i din browser. Rul ned for at starte ↓

✓ Valideret af Stewart og Lipton (1999/2000, Neurology) ✓ Refereret af Dansk Hovedpine Selskab og AAN/AHS 2019 ✓ 60 sekunder, 5 spørgsmål ✓ Privat — svarene forlader aldrig din enhed

Sådan beregnes MIDAS

Du angiver, på hvor mange dage migrænen i de seneste 3 måneder har påvirket fem områder: tabt arbejde/skole, arbejdsproduktivitet halveret, manglende husligt arbejde, husligt arbejde halveret, mistede familie-, sociale eller fritidsaktiviteter. Punkterne 1-5 lægges sammen. Punkterne 6 og 7 (hovedpinefrekvens og gennemsnitlig smerteintensitet) er informative og indgår ikke i pointene.

Dage i altMIDAS-gradFunktionsnedsættelseHvad båndet typisk betyder
0–5IIngen eller lilleNuværende håndtering virker, eller migrænen er sjælden
6–10IILetEgen læge-samtale om akutbehandling er en god idé
11–20IIIModeratNICE og Dansk Hovedpine Selskab anbefaler drøftelse af forebyggelse
21+IVSværHenvisning til neurolog rimelig; standard er kombinationsbehandling

Graden siger mere end det rå tal. Stewart 1999 angiver en test-retest-reliabilitet på omkring 0,80 for funktionsnedsættelses-scoren, hvilket er godt for et kort selvrapporteringsværktøj. En forskel på 2 til 3 dage mellem to MIDAS ligger inden for normal måleusikkerhed. En gradændring er derimod et reelt signal.

Hvornår denne test er nyttig — og hvornår ikke

Nyttig til:

  • At følge, om din nuværende behandling reducerer funktionsnedsættelsen mellem kvartaler
  • At have en konkret talværdi med til konsultationen i stedet for „mine migræner er slemme“
  • At skelne højfrekvent episodisk migræne fra kronisk migræne, sammen med en dagbog

Ikke nyttig til:

  • At diagnosticere migræne — det gør klinikeren efter ICHD-3
  • At vurdere alvoren af et enkelt anfald (HIT-6 er bedre dertil)
  • Børn — der findes en pædiatrisk version (PedMIDAS, 4–18 år) med egen skala

Funktionsnedsættelse, frekvens og intensitet — hvad hver tal måler

Hyppig forveksling: man sætter lighedstegn mellem „mange migrænedage“ og „svær funktionsnedsættelse“. De hænger sammen, men er ikke det samme.

Frekvens (hovedpinedage/måned) afgør ifølge ICHD-3 mellem episodisk migræne (<15 dage/måned) og kronisk migræne (≥15 dage/måned). Intensitet (0–10) beskriver et typisk anfald. Funktionsnedsættelse (MIDAS) måler den faktiske livsomkostning: tabte dage på arbejdet, derhjemme og socialt. Man kan have 10 migrænedage om måneden og høj funktionsnedsættelse, hvis hvert anfald varer 12 timer. Man kan have 12 dage om måneden og lav MIDAS, hvis behandlingen forkorter anfaldet til 2 timer. Alle tre tal hører hjemme i konsultationen.

Relaterede tests

  • PHQ-9 depressionsskala — depression er den hyppigste komorbiditet ved migræne (Buse 2013, Headache)
  • GAD-7 angstskala — angst optræder hos cirka 1 ud af 3 med kronisk migræne
  • BMI-beregner — fedme øger risikoen for progression fra episodisk til kronisk migræne (Bigal 2006, Neurology)

Kilder, verificeret 2026-05-17

  • Stewart WF, Lipton RB, Whyte J et al. An international study to assess reliability of the MIDAS score. Neurology 1999;53:988-994. (PMID 10496258)
  • Stewart WF, Lipton RB et al. Reliability of the MIDAS Score in a population-based sample. Cephalalgia 2001. (PMID 11098098)
  • Dansk Hovedpine Selskab. Migræne — kliniske retningslinjer. dhos.dk.
  • AAN / AHS. Practice guideline: acute and preventive treatment of migraine. 2019. (PMID 31413171)
  • NICE. Headaches in over 12s: diagnosis and management (CG150). Opdatering 2021.
  • International Headache Society. International Classification of Headache Disorders, 3rd edition. Cephalalgia 2018.

Privatliv

MIDAS-beregningen sker helt i din browser. De dage, du indtaster, og den beregnede grad forlader aldrig din enhed. Vi sender én anonym hændelse til en privatlivsvenlig analysetjeneste: din sprogkode og MIDAS-bandstrengen (f.eks. grade_ii). Ingen råsvar, ingen pr.-spørgsmål-data, ingen identifikator.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder en MIDAS-score på 15?
En score på 15 ligger i grad III (moderat funktionsnedsættelse, interval 11–20). Stewart og Lipton (1999) satte dette niveau som punktet, hvor forebyggende behandling (ikke kun akutmedicin) som regel kan betale sig. Dansk Hovedpine Selskab og NICE CG150 anbefaler her en lægekonsultation — ikke fordi det er farligt, men fordi der findes bedre muligheder end at leve med 11–20 dage med begrænsning hvert kvartal.
Ved hvilken MIDAS-score regnes migræne som handicap?
På MIDAS-skalaen begynder funktionsnedsættelsen over 5 point (grad II og opefter). Grad II (6–10 dage på 3 måneder) let, III (11–20) moderat, IV (21+) svær. AAN/AHS 2019 og Dansk Hovedpine Selskab behandler grad III og IV som kliniske grænser for at tilføje forebyggende behandling; grad IV begrunder henvisning til neurolog.
Hvornår skal jeg til neurolog med migræne?
De fleste klares hos egen læge. Henvisning til neurolog er rimelig ved MIDAS IV (21+ dage/3 måneder), kronisk migræne (15+ hovedpinedage/måned) eller efter manglende effekt af førstevalgs forebyggende (topiramat, propranolol, amitriptylin). Dansk Hovedpine Selskab nævner disse situationer som henvisningsgrunde.
MIDAS vs HIT-6 — hvad er forskellen?
MIDAS måler dage med mistet aktivitet over 3 måneder. HIT-6 måler smertens indvirkning på en gennemsnitlig hovedpinedag. MIDAS følger ændring mellem kvartaler bedre; HIT-6 er hurtigere (6 korte spørgsmål) og praktisk til enkeltbesøg. Begge er validerede, men AAN/AHS 2019 udpeger MIDAS som primært funktionsnedsættelses-redskab.
Hvor ofte skal jeg gentage MIDAS-testen?
Hver 3. måned. Spørgeskemaet handler om de seneste 3 måneder, hyppigere gentagelse giver overlappende vinduer. Stewart og Lipton (2000, Neurology) anbefaler MIDAS ved hver opfølgningssamtale som monitoreringsværktøj. Et fald på én grad mellem besøg er et stærkt signal om, at strategien virker.
Migræne eller spændingshovedpine — har jeg brug for en anden test?
Det er to forskellige diagnoser i ICHD-3 (International Headache Society 2018). Migræne: ofte ensidig, dunkende, moderat til svær, med kvalme, lys- eller lydfølsomhed, varer 4–72 timer. Spændingshovedpine: tosidig, pressende, let til moderat, uden kvalme. MIDAS er lavet til migræne; HIT-6 dækker begge.
Hvad er de hyppigste udløsere af migræne?
Stewart (2008, Neurology) nævner som hyppigste reversible udløsere: uregelmæssig søvn, sprungne måltider, dehydrering, skærmgenskin, alkohol (især rødvin), stærke dufte, hormoncyklus. Stress er både udløser og følge. At identificere 2 til 3 personlige udløsere via hovedpinedagbog giver mere end at undgå en generel triggerliste.
Migræne og menstruation — hvad er sammenhængen?
Cirka 60% af kvinder med migræne lægger mærke til et mønster omkring menstruation (Pavlovic 2017, Headache). Anfaldet kommer typisk fra 2 dage før til 3 dage efter menstruationens start, når østrogenniveauet falder hurtigt. Kombinerede hormonelle p-piller er kontraindicerede ved migræne med aura — de øger risikoen for blodprop i hjernen (NICE CG150). Ren menstruel migræne reagerer ofte på korte triptanforløb omkring menstruationen.
Migræne og graviditet — hvad ændrer sig?
Hos 50–80% af kvinder falder antallet af anfald i 2. og 3. trimester (Sances 2003, Cephalalgia). 1. trimester kan være værre. Triptaner og de fleste forebyggende undgås i graviditet; paracetamol er førstevalg. En ny, kraftig hovedpine i graviditet kræver vurdering samme dag — preeklampsi skal udelukkes.
Kan MIDAS-scoren være forkert?
MIDAS kan under- eller overvurdere af to grunde. For det første hukommelses-bias — de fleste afrunder dage fra hukommelsen, og tågede dage i prodromalfasen overses let. For det andet tæller spørgeskemaet kun tabt aktivitet; en kraftig smerte på en dag, du tvang dig igennem, tæller ikke. Test-retest-reliabiliteten er omkring 0,80 (Stewart 1999), god for et selvrapporterings-værktøj, men ikke perfekt.
Hvad skal jeg gøre, hvis min MIDAS er høj, men lægen tonen ned?
Tag scoren og en 4-ugers hovedpinedagbog med (dato, smerteintensitet 0–10, formodet udløser, medicin). NICE CG150 og Dansk Hovedpine Selskab anerkender MIDAS III og IV som dokumenterede henvisningstærskler. Hvis din egen læge ikke henviser, er det rimeligt at bede om en second opinion eller en skriftlig henvisning til neurolog — det er din ret i det danske sundhedsvæsen.
Forbliver mine data private?
Ja. Beregneren kører helt i din browser. Dine svar forlader aldrig din enhed. Vi sender én anonym hændelse med MIDAS-båndet (f.eks. „grade_iii“) til en privatlivsvenlig analysetjeneste — uden råsvar, uden IP, uden identifikator.

Kilder

  1. An international study to assess reliability of the Migraine Disability Assessment (MIDAS) score — Stewart WF, Lipton RB, Whyte J et al. — Neurology (1999) (peer reviewed, retrieved 2026-05-17)
  2. Reliability of the MIDAS Score in a population-based sample — Stewart WF, Lipton RB et al. — Cephalalgia (2001) (peer reviewed, retrieved 2026-05-17)
  3. Migræne — kliniske retningslinjer — Dansk Hovedpine Selskab (DHS) (medical society, retrieved 2026-05-17)
  4. Headaches in over 12s: diagnosis and management (CG150) — NICE (Storbritannien, opdateret 2021) (guideline, retrieved 2026-05-17)
  5. Practice guideline update: Acute treatment of migraine — American Academy of Neurology / American Headache Society (2019) (guideline, retrieved 2026-05-17)